Opgave til plejeplan for Lydia.
D1: Noter novellens begivenheder i punktform. Begyndelsen skal være Lydias tidligste erindring.• Oplevelse i børneværelset.
- Tanker omkring tante Kamma.
- God hukommelse.
- Realskolen.
- Telefonsamtale med datter.
- Datter besøger familien.
- Datterens besøg hos moderen.
- Brevet der faldt på gulvet.
- Plejeplan for Lydia.
- Telefonsamtale med Datter.
- Forvirring.
- Datter kommer til kaffe, men kan ikke forholde sig til tid og sted.
D2: Gør både rede for novellens fortælletid og dens fortalte tid.
Fortællertiden: (Noveller er korte og vil typisk være omkring et kvarter)
Den læste novelle ”Plejeplan for Lydia” kan let læses på et kvarter.
Den fortalte tid: (den tid der går i novellen og den historiske tid)
Novellen strækker sig over 5-6 timer, fra morgenstunden og til omkring 14.00 tiden.
Novellen foregår i nutid, fordi det kunne ske lige nu !
Historisk tid: Nutid, samtidsnovelle.
D3: Vurder om novellen foregår før eller efter at Lydia er flyttet ind i Rosenhaven. Husk at argumentere for dit synspunkt.Novellen foregår efter hun er flyttet ind i Rosenhaven.
Hun beskriver at hun ligger i sin seng inde på stuen, men hun kan ikke få tid og sted til at hænge sammen, og det kan skyldes at hun er lettere dement.
D4: Karakteriser Lydia. Find dokumentation i teksten.Lydia er en ældre dame på omkring 80 år. Hun er lige flyttet ind i Rosenhaven da hun ikke fungere i eget hjem. Selvom hun er flyttet i Rosenhaven for at få ekstra hjælp, vil hun ikke helt være ved det. (dokument, hun finder papir på hylden hvor der står plejeplan for Lydia, det er hjemmehjælperens papir)
Udadtil virker hun lettere dement. Hun har svært ved at finde ud af hvor hun er og hvor gammel hun er.
Hun ringer tit til hendes datter, det er hendes måde at søge tryghed på.
D5: Gør rede for Lydias familieforhold, og vurder hvilket forhold hun har til sin datter.Lydia har Børn, Børnebørn og oldebørn.
Det er kun datteren hun har kontakt med, men de snakker også sammen flere gange hver dag.
Forholdet mellem dem er godt, men kan være anstrengende for datteren.
D6: Hvad kan du sige om novellens komposition? Hvordan støtter kompositionen novellens tema?Komposition betyder sammenhæng, og der er en fin sammenhæng i novellen. Den er let læselig og den hænger fin sammen fordi den starter og slutter med det samme.
Den støtter kompositionen fint, fordi der er et helt afsnit der omhandler Lydias plejeplan.
D7: Skriv hele telefonsamtalen mellem Lydia og datteren. Novellens replikker skal være en del af samtalen.
Datter: Det er Bente.
Mor: Det er mor.
Datter: Hvordan har du det i dag mor?
Mor: Nu skal du høre noget mærkeligt ! De breve der står i køkkenet faldt på gulvet, da jeg ville skubbe papierne ind, midt i bunken lagde det mest mærkværdige papir.
Grinenden siger hun: Der stod plejeplan for Lydia, og der stod nogle forskellige notater, så som ”Lydia bliver urolig, hvis ikke morgenbakken er klar når hun har fået tøj på” Har du hørt noget så underligt og hvordan tror du det er havnet her ?
Datter: Jamen mor, det er jo hjemmehjælpens.
Mor: Jeg har ikke brug for hjælp, jeg klarer mig selv. Det ved du da !
Datter: Men du ved da at hjemmehjælpen kommer hver morgen !
Mor: Sådan noget sludder…… (røret bliver smækket på!)
søndag den 17. oktober 2010
Dansk aflevering (referat af Livskrampe)
Referat af Livskrampe.
Birthe er 70 år, bor stadig i eget hus hvor hun er født og opvokset. Huset bliver kaldet spøgelseshuset fordi haven får lov at vokse vildt, og huset forfalder langsomt, på trods af at det ligger i et pænt villakvarter. Tidligere var huset omringet af skov og marker men området blev solgt til udstykning af byggegrunde og man forsøgte også at købe spøgelseshuset men Birthe afslog, hun vil bo i huset til det sidste.
Birthe arbejdede som rengøringskone og for at tjene lidt ekstra opmaskede hun strømper og syede for folk. Rengøringsjobbet blev for hårdt for hende og hun lever af socialhjælp og hendes sy arbejde. Hun er ikke interesseret i hjemmehjælp, da hun ikke mener hun er så dårlig endnu så det er nødvendigt. Kommunens teknisk forvaltning kommer af og til, men hun råber blot af dem og truer af dem med sin knyttede hånd, og hun har derfor sømmet døre og vinduer til for at blive fri for dem, så når hun skal ud må hun kravle ud af kældervinduet.
Hun dyrker i sin have egne grønsager så hun kan klare sig og ellers handler hun ind hos den lokale købmand hver morgen kl 8.00. På vej dertil møder hun af og til skolebørnene på vej til skole, hvor hun får tilråb af børnene, de kalder hende ”heksemor med det gulgrønne hår”.
Om aftenen render børnene tit rundt i hendes have for at genere hende og de kaster sten mod huset, som har resulteret i mange smadrede ruder, hvor hun sætter krydsfiner op i stedet, for at holde lidt på varmen, men hun må fyre ekstra om vinteren for at kunne holde varmen, så hun må sende bud efter mere olie, og betaler regningen på posthuset til den 1.
Paracelhusejerne har lavet en underskriftindsamling hvor de krævede huset fjernet, og det blev enden af det, så en dag dukkede politiet, en ambulance og en række håndværkere op for at flytte hende, og rive huset ned. Ambulancefolkene tog sig at Birthe, hun fulgte med uden et ord og ville intet have med sig, nu havde hun jo tabt kampen, og hendes naboer stod og kiggede nysgerrigt med.
Birthe blev afleveret på alderdomshjemmet hvor søde mennesker tog imod hende. De hjalp hende af tøjet, fik hende vasket og fik hende i rent tøj. Hun følte ikke livet var værd at leve mere fordi de havde taget alt fra hende, hun havde mistet lysten til at leve. Der var ingen der kunne aktivere hende til nogle aktiviteter, og hun havde alder mest lyst til at være i fred, så hun opholdte sig meget hos sig selv i sin seng.
En morgen følte hun tegn på døden, da personalet kom ind slog de straks alarm og hente genoplivningsmaskinen, og fik liv i Birthe igen. Da hun kom til sig selv igen, gik det op for hende at de havde givet hende liv igen, og hun begyndte at græde utrøsteligt.
En lørdag eftermiddag snød hun læger og personalet og gik i fyrrummet hvor hun lagde sig på nogle varmerør og sov stille ind.
Birthe er 70 år, bor stadig i eget hus hvor hun er født og opvokset. Huset bliver kaldet spøgelseshuset fordi haven får lov at vokse vildt, og huset forfalder langsomt, på trods af at det ligger i et pænt villakvarter. Tidligere var huset omringet af skov og marker men området blev solgt til udstykning af byggegrunde og man forsøgte også at købe spøgelseshuset men Birthe afslog, hun vil bo i huset til det sidste.
Birthe arbejdede som rengøringskone og for at tjene lidt ekstra opmaskede hun strømper og syede for folk. Rengøringsjobbet blev for hårdt for hende og hun lever af socialhjælp og hendes sy arbejde. Hun er ikke interesseret i hjemmehjælp, da hun ikke mener hun er så dårlig endnu så det er nødvendigt. Kommunens teknisk forvaltning kommer af og til, men hun råber blot af dem og truer af dem med sin knyttede hånd, og hun har derfor sømmet døre og vinduer til for at blive fri for dem, så når hun skal ud må hun kravle ud af kældervinduet.
Hun dyrker i sin have egne grønsager så hun kan klare sig og ellers handler hun ind hos den lokale købmand hver morgen kl 8.00. På vej dertil møder hun af og til skolebørnene på vej til skole, hvor hun får tilråb af børnene, de kalder hende ”heksemor med det gulgrønne hår”.
Om aftenen render børnene tit rundt i hendes have for at genere hende og de kaster sten mod huset, som har resulteret i mange smadrede ruder, hvor hun sætter krydsfiner op i stedet, for at holde lidt på varmen, men hun må fyre ekstra om vinteren for at kunne holde varmen, så hun må sende bud efter mere olie, og betaler regningen på posthuset til den 1.
Paracelhusejerne har lavet en underskriftindsamling hvor de krævede huset fjernet, og det blev enden af det, så en dag dukkede politiet, en ambulance og en række håndværkere op for at flytte hende, og rive huset ned. Ambulancefolkene tog sig at Birthe, hun fulgte med uden et ord og ville intet have med sig, nu havde hun jo tabt kampen, og hendes naboer stod og kiggede nysgerrigt med.
Birthe blev afleveret på alderdomshjemmet hvor søde mennesker tog imod hende. De hjalp hende af tøjet, fik hende vasket og fik hende i rent tøj. Hun følte ikke livet var værd at leve mere fordi de havde taget alt fra hende, hun havde mistet lysten til at leve. Der var ingen der kunne aktivere hende til nogle aktiviteter, og hun havde alder mest lyst til at være i fred, så hun opholdte sig meget hos sig selv i sin seng.
En morgen følte hun tegn på døden, da personalet kom ind slog de straks alarm og hente genoplivningsmaskinen, og fik liv i Birthe igen. Da hun kom til sig selv igen, gik det op for hende at de havde givet hende liv igen, og hun begyndte at græde utrøsteligt.
En lørdag eftermiddag snød hun læger og personalet og gik i fyrrummet hvor hun lagde sig på nogle varmerør og sov stille ind.
Sundhedsfag fagopgave
Fagopgave i sundhedsfag (skoleperiode 1, tema 2, fagopgave)
Beskrivelse af borger !
Hr. Jensen er en mand på 77 år som stadig bor i eget hus på landet. Han har langt til alting og det gør derfor hverdagen meget besværligt for ham, men i det hele taget synes han at hverdagen er travl med alle han gøremål.
Hr. Jensen har haft kontakt til kommunen for at få visitation til hjælp i hverdagen, fordi han er ved at være livstræt og magter ikke de daglige gøremål mere.
Arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende med bevægeapparatet.
- Guiden til nedre og øvre hygiejne.
- Bad.
- Rengøring.
- Indkøb.
- Måltiderne.
- Medicin.
Hvad kan være sundhedsfremmende:
- Motivation til at holde op med at ryge.
- Faste og varieret måltider.
- Motivation til motion.
- Daglig udluftning.
- Hjælp til at kigge datoer i køleskabet.
- Ved opvarmning af mad er det vigtigt at det kommer over 75 grader.
Hvad kan være sygdomsforbyggende:
- Påmindelse af medicin.
- Motivation til at holde op med at ryge.
- Regelmæssige toiletbesøg.
Hvad sker der med hjerte og kredsløbet med alderen?
Hjertet:• Hjertemusklen bliver slap og mister evnen til at pumpe kraftigt ved fysisk arbejde.
- Svære ved at pumpe blodet rundt i kroppen (mangel på ilt og næringsstoffer)
- Større risiko for at blive syg.
- Træt og svimmelhed
Kredsløbet:
- For højt blodtryk. (blodkarrene bliver mere stive og langt mindre elastiske, det gør at det er svært for kroppen at regulere trykket som gør at blodet pumpes fra hjertet og ud i årene.)
- Åreforkalkning(er aflejring af fedt og andre affaldsstoffer i blodbanerne, og det sætter sig gennem årene på indersiden af blodkarrene, det gør at de bliver mindre og så kan blodet ikke pumpe frit i kroppen.
- Træt og svimmelhed
KRAM
Er et udtryk for 4 begreber som kan ændre/udsætte alderssvækkelse.
K: Kost
R: rygning
A: alkohol
M: motion
Beskrivelse af borger !
Hr. Jensen er en mand på 77 år som stadig bor i eget hus på landet. Han har langt til alting og det gør derfor hverdagen meget besværligt for ham, men i det hele taget synes han at hverdagen er travl med alle han gøremål.
Hr. Jensen har haft kontakt til kommunen for at få visitation til hjælp i hverdagen, fordi han er ved at være livstræt og magter ikke de daglige gøremål mere.
Arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende med bevægeapparatet.
- Guiden til nedre og øvre hygiejne.
- Bad.
- Rengøring.
- Indkøb.
- Måltiderne.
- Medicin.
Hvad kan være sundhedsfremmende:
- Motivation til at holde op med at ryge.
- Faste og varieret måltider.
- Motivation til motion.
- Daglig udluftning.
- Hjælp til at kigge datoer i køleskabet.
- Ved opvarmning af mad er det vigtigt at det kommer over 75 grader.
Hvad kan være sygdomsforbyggende:
- Påmindelse af medicin.
- Motivation til at holde op med at ryge.
- Regelmæssige toiletbesøg.
Hvad sker der med hjerte og kredsløbet med alderen?
Hjertet:• Hjertemusklen bliver slap og mister evnen til at pumpe kraftigt ved fysisk arbejde.
- Svære ved at pumpe blodet rundt i kroppen (mangel på ilt og næringsstoffer)
- Større risiko for at blive syg.
- Træt og svimmelhed
Kredsløbet:
- For højt blodtryk. (blodkarrene bliver mere stive og langt mindre elastiske, det gør at det er svært for kroppen at regulere trykket som gør at blodet pumpes fra hjertet og ud i årene.)
- Åreforkalkning(er aflejring af fedt og andre affaldsstoffer i blodbanerne, og det sætter sig gennem årene på indersiden af blodkarrene, det gør at de bliver mindre og så kan blodet ikke pumpe frit i kroppen.
- Træt og svimmelhed
KRAM
Er et udtryk for 4 begreber som kan ændre/udsætte alderssvækkelse.
K: Kost
R: rygning
A: alkohol
M: motion
fredag den 8. oktober 2010
Pædagogik med psykologi notater
Pædagogik med psykologi
Pædagogik:
- At ville noget med andre
- At vil have borgeren til at lave så meget som muligt selv.
- At give dem gode ideer men ikke overdrevet.
Psykologi:
- Læren om det indre liv
- Tanker.
- Følelser.
Tanker:
Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det. Fek.s alle kan skære hovet af en fisk men det er ikke alle der tror de kan
Følelser:
det man mærker i maven.
Landkort:
Der findes altid flere rigtige variationer af verden, eller man kan sige at et hvert menneske danner sit landkort.
Når man fek.s kommunikere med en borger er det vigitgt at stille spørgsmål til borgeren for det er den måde man lærer ham/hende at kende på !
Envejs-tovejs kommunikation:
Kommunikationen består altid af en afsender, en modtager og et budskab.
Afsender: Er den der formulere budskabet.
Modtager: Er den der hører efter.
Mellem afsender og mortager er der en form for filter, den skal forståels som en form for dialog/budskabet. Dette kan godt misforståels, og dette kan skyldes forskelligheder mellem menneskerne.
Afsender og modtager:
Når vi er sammen med andre mennesker kommunikere vi, og det behøves ikke nødvendigvis være med tale, det kan også være bare at være til stede.
Afsender siger en ting og modtager opfatter noget andet. Det kan skyldes ens oplevelser og baggrund.
Verbal/Nonverbal kommunikation:
Verbal:
- Ord.
- Beskrivelse.
- Sige hvad vi tænker og føler.
- Fortælle om begivenheder.
- Skelne mellem fortid, nutid og fremtid.
Dette er den vigtigste del !!!
Nonverbal:• Toneføring
- Stemmeføring.
- Fagter.
- Mimik.
- Holdning.
- Gang.
- Øjenkontakt
Denne del giver samtalen mening og liv !
Dobbelt kommunikation:
Er når verbalt og nonverbalt modstrider hinanden, fek.s man siger hvad har du at sige og står og kigger ud af vinduet.
Empati:
Det at have indfølingsevne og kunne sætte sig i en andens sted kaldes empati. Fek.s at sætte sig i borgerens sted og kan gennemskue situationen.
Mor går med barnet på armen og skal tolke hvordan barnet har det og hvilke behov det har
Du skal være i stand til at kunne sætte dig ind i at det var dig, der kunne være i den andens situation.
For at kunne det, skal du kunne skride ud af dig selv og identificere dig med en anden person.
Empati er evnen til at se dig selv som en anden.
Empati er et dannelsesbegreb, empati er topmålet af dannelse.
Ved at skride ud af dig selv, bliver du du dig selv, det er ikke et tab af selvet, men en måde hvorpå du vinder dig selv.
Du bliver til ved at blive til for andre, så man bliver kun til ved at blive mere end en selv.
Sympati:
Hvis en er ked af det tager jeg sympati hvis jeg også bliver ked af det.
Åben og lukkede spørgsmål:
Åbne spørgsmål:
- Begrænser ikke svarmulighederne på forhånd.
- Spørgsmålene lægger op til forklaring og uddybning.
- Giver mulighed for at borgeren kan forklare sin forståelse af verden.
- Giver dig en indsigt og viden af borgerens liv.
- Spørgeren lytter og forsøger at forstå, den spurgte fortæller.
- Starter spørgsmålet med et hv-ord.
Lukkede spørgsmål:
- Kan oftest svares med ja eller nej
- Man søger efter et bestemt, ofte kort svar.
- Giver kan få oplysninger om spørgeren
- Kan bruges til at dreje samtalen i en bestemt retning.
Ledende spørgsmål:
- Tager udgangspunkt i spørgerens f verden
- Borgeren skal protestere hvis han ikke er enig
- Kan efterlade borgeren med en følelse af at blive overset overhørt eller nedvurderet.
Aktiv lytning.
Når man kan føle at den anden har brug for at snakke, og giver tid og rum til dette !
- Øjenkontakt
- Opmærksomhed
- Signaler
- Mimik (nik, hmm…..)
- Gentagelser
- Lytteren skal ikke bringe sig selv i spil
Identitet: (hvem er jeg)
- Oplevelse af hvem man er – i samspil med andre.
- Andres reaktion/modspil på mig.
Pædagogik:
- At ville noget med andre
- At vil have borgeren til at lave så meget som muligt selv.
- At give dem gode ideer men ikke overdrevet.
Psykologi:
- Læren om det indre liv
- Tanker.
- Følelser.
Tanker:
Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det. Fek.s alle kan skære hovet af en fisk men det er ikke alle der tror de kan
Følelser:
det man mærker i maven.
Landkort:
Der findes altid flere rigtige variationer af verden, eller man kan sige at et hvert menneske danner sit landkort.
Når man fek.s kommunikere med en borger er det vigitgt at stille spørgsmål til borgeren for det er den måde man lærer ham/hende at kende på !
Envejs-tovejs kommunikation:
Kommunikationen består altid af en afsender, en modtager og et budskab.
Afsender: Er den der formulere budskabet.
Modtager: Er den der hører efter.
Mellem afsender og mortager er der en form for filter, den skal forståels som en form for dialog/budskabet. Dette kan godt misforståels, og dette kan skyldes forskelligheder mellem menneskerne.
Afsender og modtager:
Når vi er sammen med andre mennesker kommunikere vi, og det behøves ikke nødvendigvis være med tale, det kan også være bare at være til stede.
Afsender siger en ting og modtager opfatter noget andet. Det kan skyldes ens oplevelser og baggrund.
Verbal/Nonverbal kommunikation:
Verbal:
- Ord.
- Beskrivelse.
- Sige hvad vi tænker og føler.
- Fortælle om begivenheder.
- Skelne mellem fortid, nutid og fremtid.
Dette er den vigtigste del !!!
Nonverbal:• Toneføring
- Stemmeføring.
- Fagter.
- Mimik.
- Holdning.
- Gang.
- Øjenkontakt
Denne del giver samtalen mening og liv !
Dobbelt kommunikation:
Er når verbalt og nonverbalt modstrider hinanden, fek.s man siger hvad har du at sige og står og kigger ud af vinduet.
Empati:
Det at have indfølingsevne og kunne sætte sig i en andens sted kaldes empati. Fek.s at sætte sig i borgerens sted og kan gennemskue situationen.
Mor går med barnet på armen og skal tolke hvordan barnet har det og hvilke behov det har
Du skal være i stand til at kunne sætte dig ind i at det var dig, der kunne være i den andens situation.
For at kunne det, skal du kunne skride ud af dig selv og identificere dig med en anden person.
Empati er evnen til at se dig selv som en anden.
Empati er et dannelsesbegreb, empati er topmålet af dannelse.
Ved at skride ud af dig selv, bliver du du dig selv, det er ikke et tab af selvet, men en måde hvorpå du vinder dig selv.
Du bliver til ved at blive til for andre, så man bliver kun til ved at blive mere end en selv.
Sympati:
Hvis en er ked af det tager jeg sympati hvis jeg også bliver ked af det.
Åben og lukkede spørgsmål:
Åbne spørgsmål:
- Begrænser ikke svarmulighederne på forhånd.
- Spørgsmålene lægger op til forklaring og uddybning.
- Giver mulighed for at borgeren kan forklare sin forståelse af verden.
- Giver dig en indsigt og viden af borgerens liv.
- Spørgeren lytter og forsøger at forstå, den spurgte fortæller.
- Starter spørgsmålet med et hv-ord.
Lukkede spørgsmål:
- Kan oftest svares med ja eller nej
- Man søger efter et bestemt, ofte kort svar.
- Giver kan få oplysninger om spørgeren
- Kan bruges til at dreje samtalen i en bestemt retning.
Ledende spørgsmål:
- Tager udgangspunkt i spørgerens f verden
- Borgeren skal protestere hvis han ikke er enig
- Kan efterlade borgeren med en følelse af at blive overset overhørt eller nedvurderet.
Aktiv lytning.
Når man kan føle at den anden har brug for at snakke, og giver tid og rum til dette !
- Øjenkontakt
- Opmærksomhed
- Signaler
- Mimik (nik, hmm…..)
- Gentagelser
- Lytteren skal ikke bringe sig selv i spil
Identitet: (hvem er jeg)
- Oplevelse af hvem man er – i samspil med andre.
- Andres reaktion/modspil på mig.
Social og samundsfag notater
Social og samfundsfag
Hverdagshistorie:
5.15 Vækkeuret ringer (tager bad og får morgenmad og smører madpakker)
6.00 kalder jeg på Nicklas og han ser tegnefilm lidt inden han skal i tøjet
6.45 kører jeg op i børnehaven og aflever Nicklas
7.15 mødes jeg med nogle for at køre i skole sammen
7.45 er vi på skolen
8.15 starter undervisningen
15.00 fri
16.00 henter Nicklas
17.30 laver aftensmad og spiser og bagefter spiser
19.30 putter Nicklas
20.00 laver lektier
22.00 godnat
Livshistorie:
1980 født
1983 dagpleje
1986 skole
1995 efterskole
1996 handelsskole
1998 i lære som salgsassistent
2000 udlært salgsassistent
2000 – 2001 Lindknud brugs
2001 – 2005 Erif F, tøjbutik
2002 blev gift
2005 – 2007 1 dame i bagerforretning
2005 selvstændig med et rengøringsfirma
2007 fødte Nicklas
2009 flytter til brande efter skilsmisse og arbejde som ufaglært hjælper
2010 hjælper uddannelsen
Liveformer
Værdier er det der gør livet værd at lev…..
- Arbejde/fritid
- Økonomi
- Familie
- Bolig
- Forbrug af samfundets ressourcer (hjemmeplejen, bibliotek, kørselsordninger, skoler)
Livsformer vi skulle kunne når vi slutter
- Selvstændig livsform
- Lønarbejder livsform
- Karrierebundet livsform
- Husmorlivsform
- Baglandskvinde
Selvstændig livsform:
- Arbejde og fritid ud i et.
- Hele familien er involveret.
- Bor i nærheden af arbejdet/virksomheden.
- Selv ansvarlig for indtægten.
Lønarbejders livsform
- Fast indtægt.
- Arbejde og fritid er adskilt.
- Arbejder efter overenskomsten.
- Solidarisk. (står sammen mod arbejdsgiveren)
- Familien kender ikke hinandens arbejde.
- Bor praktisk (som de selv ønsker)
Karrierebundet livsform
- Ansvaret for økonomi.
- Man vil op af rangstigen.
- Familien kommer i anden række.
- Dygtiggør sig med vider uddannelse evt.
- Bruger gerne fritid på arbejde.
- Bor præsentabelt.
Husmoder livsformen
- Hjemmet det vigtigste.
- Tryghed/omsorg.
- Praktisk, ikke finere end man må være der
- Deltidsarbejde eller fuldtidsarbejde
- Selvforsynende.
Baglandskvinde
- Han/hun repræsentere den samlevende.
- Kan underholde sig selv.
- Følge med og være opdateret.
- Opgiver en del af sin egen identitet.
Netværker
- Det private netværk
- Det professionelle netværk
- Det frivillige netværk
Det private netværk (uformelle)
- Følelses involveret
- Plus og minus følelser
- Ulønnet
- Ingen tidsramme
- Lovbestemt
- Ingen tavshedspligt
Det professionelle netværk (Formelle)
- Følelser
- Lønnet
- Uddannelse
- Tavshedspligt
- Lovbestemt
Frivilligt netværk (3 netværk)
- Minus løn
- Minus uddannelse
- Organiseret, sat i system
- Tidsramme
Hverdagshistorie:
5.15 Vækkeuret ringer (tager bad og får morgenmad og smører madpakker)
6.00 kalder jeg på Nicklas og han ser tegnefilm lidt inden han skal i tøjet
6.45 kører jeg op i børnehaven og aflever Nicklas
7.15 mødes jeg med nogle for at køre i skole sammen
7.45 er vi på skolen
8.15 starter undervisningen
15.00 fri
16.00 henter Nicklas
17.30 laver aftensmad og spiser og bagefter spiser
19.30 putter Nicklas
20.00 laver lektier
22.00 godnat
Livshistorie:
1980 født
1983 dagpleje
1986 skole
1995 efterskole
1996 handelsskole
1998 i lære som salgsassistent
2000 udlært salgsassistent
2000 – 2001 Lindknud brugs
2001 – 2005 Erif F, tøjbutik
2002 blev gift
2005 – 2007 1 dame i bagerforretning
2005 selvstændig med et rengøringsfirma
2007 fødte Nicklas
2009 flytter til brande efter skilsmisse og arbejde som ufaglært hjælper
2010 hjælper uddannelsen
Liveformer
Værdier er det der gør livet værd at lev…..
- Arbejde/fritid
- Økonomi
- Familie
- Bolig
- Forbrug af samfundets ressourcer (hjemmeplejen, bibliotek, kørselsordninger, skoler)
Livsformer vi skulle kunne når vi slutter
- Selvstændig livsform
- Lønarbejder livsform
- Karrierebundet livsform
- Husmorlivsform
- Baglandskvinde
Selvstændig livsform:
- Arbejde og fritid ud i et.
- Hele familien er involveret.
- Bor i nærheden af arbejdet/virksomheden.
- Selv ansvarlig for indtægten.
Lønarbejders livsform
- Fast indtægt.
- Arbejde og fritid er adskilt.
- Arbejder efter overenskomsten.
- Solidarisk. (står sammen mod arbejdsgiveren)
- Familien kender ikke hinandens arbejde.
- Bor praktisk (som de selv ønsker)
Karrierebundet livsform
- Ansvaret for økonomi.
- Man vil op af rangstigen.
- Familien kommer i anden række.
- Dygtiggør sig med vider uddannelse evt.
- Bruger gerne fritid på arbejde.
- Bor præsentabelt.
Husmoder livsformen
- Hjemmet det vigtigste.
- Tryghed/omsorg.
- Praktisk, ikke finere end man må være der
- Deltidsarbejde eller fuldtidsarbejde
- Selvforsynende.
Baglandskvinde
- Han/hun repræsentere den samlevende.
- Kan underholde sig selv.
- Følge med og være opdateret.
- Opgiver en del af sin egen identitet.
Netværker
- Det private netværk
- Det professionelle netværk
- Det frivillige netværk
Det private netværk (uformelle)
- Følelses involveret
- Plus og minus følelser
- Ulønnet
- Ingen tidsramme
- Lovbestemt
- Ingen tavshedspligt
Det professionelle netværk (Formelle)
- Følelser
- Lønnet
- Uddannelse
- Tavshedspligt
- Lovbestemt
Frivilligt netværk (3 netværk)
- Minus løn
- Minus uddannelse
- Organiseret, sat i system
- Tidsramme
Aktivitets og praktisk fag notater
Aktivitet- og praktisk fag
5.15 Vækkeuret ringer står op og tager bad
5.30 Får morgenmad mens jeg smører madpakker
6.00 kalder jeg på Nicklas og hjælper ham med af blive vasket og komme i tøjet
At arbejde aktiverende:
Aktivering er en arbejdsform hvor man hjælper borgeren med at forblive aktiv.
Som hjælper er aktivering en vigtig arbejdsmetode i arbejde med andre mennesker.
- Sæt borgeren i gang
- Tage sig tid
- Motivation i forhold til mål
- Støtte til at opnå mål
- Skabe rammer.
I vægtskålen er der ressourcer og krav
Stikord til film omkring køkkenet.
- Lysten til at spise
- Brugerindflydelse
- Stjernestund
- Socialitet
- Sanseoplevelser
- Opblomstring
- Udvikling
- Ressourcer
- Krav
Når man skal forberede et måltid.
- Planlægning
- Indkøb
- Forberedelse
- Måltidet tilberedes
- anretning
- borddækning
- Måltidet serveres
- oprydning
5.15 Vækkeuret ringer står op og tager bad
5.30 Får morgenmad mens jeg smører madpakker
6.00 kalder jeg på Nicklas og hjælper ham med af blive vasket og komme i tøjet
At arbejde aktiverende:
Aktivering er en arbejdsform hvor man hjælper borgeren med at forblive aktiv.
Som hjælper er aktivering en vigtig arbejdsmetode i arbejde med andre mennesker.
- Sæt borgeren i gang
- Tage sig tid
- Motivation i forhold til mål
- Støtte til at opnå mål
- Skabe rammer.
I vægtskålen er der ressourcer og krav
Stikord til film omkring køkkenet.
- Lysten til at spise
- Brugerindflydelse
- Stjernestund
- Socialitet
- Sanseoplevelser
- Opblomstring
- Udvikling
- Ressourcer
- Krav
Når man skal forberede et måltid.
- Planlægning
- Indkøb
- Forberedelse
- Måltidet tilberedes
- anretning
- borddækning
- Måltidet serveres
- oprydning
torsdag den 7. oktober 2010
Naturfagsnotater.
Nartufag
Mikroorganismer:
- Bakterier
- Svampe
- Virus
Virus:
- Smitter via luft, alt levende kan få virus.
- kan ikke leve selvstændigt.
- En virus borer sig ind i huden på en og danner flere virus celler i kroppen.
Bakterier:
- Have sig fast til en celle, andre har svingtråde så de selv forflytter sig.
- Hvis de ikke har mulighed for at formere sig kan de gå i hi og vente til der er ”noget at leve for”
- Formere sig ca. hver 20 min
- Det kan feks være salmonella (behøver ikke at få i ilt)
Svamp:
- Mug på fødevarer
- Huse og mennesker
- Svampe sporer breder sig via luft.
- Danner hyfer
Mikroorganismers vækstbetingelser:• Vand
- Temperatur (5-65) de fleste mikroorganismer lever bedst ved 367 grader
- Ilt O2 (oxygen)
- Næring (fedt, proteiner, salt, kulhydrater)
- PH værdi (basisgraden) PH værdien skal helst ligge på 7, men det er acceptabel mellem 4,5-9
Nyttige mikroorganismer:
- Tarmfloraen – mælkesyrebakterie hjælper med at udkonkurrere skadelige bakterier.
- Huden – bakterier derfor er det vigtigt at vedligeholde ens hud godt
- Mad – Mælkesyrebakterier.
- Skimmelsvamp på ost.
- Gærsvamp.
Skadelige mikroorganismer:
- Virus – forkølelse – influenza.
- Halsbetændelse.
- Salmonella- forkert håndtering af kødprodukter.
- Skimmel – fødevarer – hus
- Bakterier – svamp – fødevarer – forkert håndtering af fødevarer
Energibehov.
Den energi kroppen har brug for.
1 – Beregne basalstofskifte. (100 kj pr. kropsvægt)
2 – Juster for køn og alder.
3 – Juster for aktivitetsniveau.
Mikroorganismer:
- Bakterier
- Svampe
- Virus
Virus:
- Smitter via luft, alt levende kan få virus.
- kan ikke leve selvstændigt.
- En virus borer sig ind i huden på en og danner flere virus celler i kroppen.
Bakterier:
- Have sig fast til en celle, andre har svingtråde så de selv forflytter sig.
- Hvis de ikke har mulighed for at formere sig kan de gå i hi og vente til der er ”noget at leve for”
- Formere sig ca. hver 20 min
- Det kan feks være salmonella (behøver ikke at få i ilt)
Svamp:
- Mug på fødevarer
- Huse og mennesker
- Svampe sporer breder sig via luft.
- Danner hyfer
Mikroorganismers vækstbetingelser:• Vand
- Temperatur (5-65) de fleste mikroorganismer lever bedst ved 367 grader
- Ilt O2 (oxygen)
- Næring (fedt, proteiner, salt, kulhydrater)
- PH værdi (basisgraden) PH værdien skal helst ligge på 7, men det er acceptabel mellem 4,5-9
Nyttige mikroorganismer:
- Tarmfloraen – mælkesyrebakterie hjælper med at udkonkurrere skadelige bakterier.
- Huden – bakterier derfor er det vigtigt at vedligeholde ens hud godt
- Mad – Mælkesyrebakterier.
- Skimmelsvamp på ost.
- Gærsvamp.
Skadelige mikroorganismer:
- Virus – forkølelse – influenza.
- Halsbetændelse.
- Salmonella- forkert håndtering af kødprodukter.
- Skimmel – fødevarer – hus
- Bakterier – svamp – fødevarer – forkert håndtering af fødevarer
Energibehov.
Den energi kroppen har brug for.
1 – Beregne basalstofskifte. (100 kj pr. kropsvægt)
2 – Juster for køn og alder.
3 – Juster for aktivitetsniveau.
Dansk notater
Dansk
Hvad er kommunikation:
Hver gang vi lytter, taler, læser eller skriver er vi i gang med at kommunikere.
To mennesker der kommunikere = En til en
Mere end to involveret= En til mange = massekommunikation
Mange til mange= MultikommunikationPå tv foregår kommunikationen en til mange, på f.eks. face book foregår kommunikationen på kryds og tværs.
Den ene tale vil sige at det kun er afsenderen der siger noget. Dette kaldes også et monolog.
En samtale mellem to personer kaldes også for en dialog.
Ordrer eller irettesættelser kaldes oftest for enetaler. Det kaldes de fordi pointen er ikke at få et svar tilbage. Men når vi står over for hinanden er der altid et svar men det behøver ikke nødvendigvis at være et verbalt svar det kan også være nonverbalt.
Budskabet sendes oftest i et medie som også kaldes for en kommunikationskanal. Borgerbogen er et medie som muliggør kommunikationen mellem to kollegaer.
Nutid ender navneordene på ”er” f.eks maler.
NONFIKTION Virkelighed (fakta = forpligtet på virkeligheden)
Tidens kvinder
Fagbøger
Ugeblade
SMS
Madopskrifter
Reklamer
Brugsanvisninger
Nyheder via nettet
Aviser
Illustreret videnskab
Informations materiale
Regninger
lønsadler
FAKTION en blanding
Virkelighedens verden
Selvbiografi
Biografi
FIKTION opdigtet
Børnebøger
Krimier
Kærlighedsromaner
Ungdomsbøger
Fantasy
Digte
Romaner
Tegneserier
Hvad er kommunikation:
Hver gang vi lytter, taler, læser eller skriver er vi i gang med at kommunikere.
To mennesker der kommunikere = En til en
Mere end to involveret= En til mange = massekommunikation
Mange til mange= MultikommunikationPå tv foregår kommunikationen en til mange, på f.eks. face book foregår kommunikationen på kryds og tværs.
Den ene tale vil sige at det kun er afsenderen der siger noget. Dette kaldes også et monolog.
En samtale mellem to personer kaldes også for en dialog.
Ordrer eller irettesættelser kaldes oftest for enetaler. Det kaldes de fordi pointen er ikke at få et svar tilbage. Men når vi står over for hinanden er der altid et svar men det behøver ikke nødvendigvis at være et verbalt svar det kan også være nonverbalt.
Budskabet sendes oftest i et medie som også kaldes for en kommunikationskanal. Borgerbogen er et medie som muliggør kommunikationen mellem to kollegaer.
Nutid ender navneordene på ”er” f.eks maler.
NONFIKTION Virkelighed (fakta = forpligtet på virkeligheden)
Tidens kvinder
Fagbøger
Ugeblade
SMS
Madopskrifter
Reklamer
Brugsanvisninger
Nyheder via nettet
Aviser
Illustreret videnskab
Informations materiale
Regninger
lønsadler
FAKTION en blanding
Virkelighedens verden
Selvbiografi
Biografi
FIKTION opdigtet
Børnebøger
Krimier
Kærlighedsromaner
Ungdomsbøger
Fantasy
Digte
Romaner
Tegneserier
Abonner på:
Opslag (Atom)